Om denne begivenhed
Vi opstarter løbende nye digitale kreafællesskaber til dig der elsker kreative sysler. Her kan du tilmelde dig ventelisten, og så kontakter vi dig, så snart vi har mere information om, hvornår næste fællesskab opstarter 💌
Om kreafællesskabet
Vores digitale Kreafællesskab er for dig, der ønsker at danne nye relationer og dyrke din kreativitet med andre – alt sammen hjemmefra i trygge rammer. Her kommer du fuldstændig, som du er.
Du mødes online én gang om ugen med den samme lille gruppe af unge og to frivillige gruppeledere. Du kan lave lige præcis dét, som du synes er sjovt – male, strikke, tegne, skrive eller noget helt femte. Formålet er ren hygge, kreativitet og glæden ved at være en del af et fællesskab, hvor vi kan inspirere hinanden. Det vigtigste er bare, at du har lyst til at møde nye mennesker og lade den fælles kreative interesse skabe bro.
Vi glæder os helt vildt til at krea-hygge med dig! 🧡
Praktiske detaljer
Efter tilmelding: Så snart du har tilmeldt dig, vil du indenfor en kort periode modtage en bekræftelse på din tilmelding.
Alder: For dig mellem 16 og 35 år.
Format: Vi mødes online via computeren i UngTilUngs digitale møderum, som dette event linker over til. For at skabe den bedste tryghed og det stærkeste fællesskab, mødes vi med kamera og mikrofon tændt.
De frivillige: De frivillige er også unge i alderen 23-35 år, og deres vigtigste opgave er at facilitere et trygt og digitalt rum, hvor der er plads til alle i gruppen.
Om ventelisten: Dette er en tilmelding til vores venteliste. Så snart vi har datoen klar for det næste kreafællesskab, modtager du en mail fra os med invitation, opstartsdato og flere praktiske detaljer.
