Rollespilsfællesskab venteliste

Vi starter løbende digitale rollespilsfællesskaber op. Hvis du tilmelder dig ventelisten her, kontakter vi dig, så snart vi har mere information om et nyt rollespilsfællesskab. Vi glæder os til at spille med dig! 🎲

Om Rollespilsfællesskabet

Har du lyst til at træde ind i spændende universer og skabe historier sammen med andre? 🎲✨

Vores digitale rollespilsfællesskab er for dig, der vil spille rollespil, udvikle karakterer og opleve alt fra dramatiske valg til uforudsigelige plot-twists - alt sammen hjemmefra i trygge rammer. Du behøver hverken at have spillet før eller kende alle reglerne for at være med. Det vigtigste er bare, at du er nysgerrig og har lyst til at nørde og lege med fantasien sammen med andre.

Når et hold starter op, mødes I online én gang om ugen. Fællesskabet faciliteres af en frivillig gamemaster, som sørger for struktur og god stemning, mens I som gruppe former fortællingen. Der er ingen lektier eller forberedelse. I møder bare op, og så er det jeres valg og samarbejde, der driver historien frem session for session.

Praktiske detaljer

  • Alder: For dig mellem 16 og 35 år.
  • Format: Vi mødes digitalt. For at skabe den bedste tryghed og det stærkeste fællesskab mødes vi med kamera og mikrofon tændt. I får også adgang til et lukket gruppeforum på UngTilUngs hjemmeside, hvor I sammen kan aftale de nærmere rammer for selve spillet.
  • Forløb: Et fællesskab strækker sig over 10 uger, hvor en lille, fast gruppe på 4-6 unge og 1 frivillig gamemaster mødes én gang om ugen.
  • Om ventelisten: Dette er en tilmelding til vores venteliste. Så snart vi har datoerne klar for det næste rollespilsfællesskab, modtager du en mail fra os med invitation, opstartsdato og flere praktiske detaljer.

Tidsplan & Tilmelding

Kommende
Datoer & Tider
  • 30 november, 2030 12:00 - 13:00
Log ind for at tilmelde dig

Har du ikke en konto? Tilmeld dig