Kreafællesskab med Anna-Laura og Lotte
Vil du møde andre unge, der elsker kreative sysler?🎨
Vores digitale Kreafællesskab er for dig, der ønsker at danne nye relationer og dyrke din kreativitet med andre – alt sammen hjemmefra i trygge rammer. Her kommer du fuldstændig, som du er.
Du mødes online én gang om ugen med den samme lille gruppe af unge og to frivillige gruppeledere. Mødegangene er en blanding af planlagte kreative øvelser og fri kreativ tid, hvor du kan lave lige præcis dét, som du synes er sjovt – male, strikke, tegne, linoleum, skrive eller noget helt sjette. Formålet er hygge, glæden ved at være en del af at fællesskab og at have tid til at dyrke sin interesse på en hyggelig og social måde.
Vi glæder os helt vildt til at krea-hygge med dig!
Praktiske detaljer
- Alder: For dig mellem 16 og 35 år.
- Format: Vi mødes online via computeren i UngTilUngs digitale møderum, som dette event linker over til. For at skabe den bedste tryghed og det stærkeste fællesskab, mødes vi med kamera og mikrofon tændt. Vi opfordrer til, at man kan deltage så mange gange som muligt, men vi har naturligvis forståelse for, hvis der kan komme noget i vejen. Hvis du ved, at du er forhindret i at deltage, må du meget gerne give os besked.
- Krea-gave: Undervejs i forløbet sender vi en hyggelig krea-gave direkte hjem til din postkasse! 🎁
- Efter tilmelding: Så snart du har tilmeldt dig, vil du indenfor en kort periode modtage en bekræftelse på din tilmelding.
- Mødegange: Vi mødes én gang om ugen på en fast ugedag over 10 uger. Mødegangene er derfor:
Tirsdag d. 20. oktober kl. 19:30 - 21:00
Tirsdag d. 27. oktober kl. 19:30 - 21:00
Tirsdag. 3. november kl. 19:30 - 21:00
Tirsdag d. 10. november kl. 19:30 - 21:00
Tirsdag d. 17. november kl. 19:30 - 21:00
Tirsdag d. 24. november kl. 19:30 - 21:00
Tirsdag d. 1. december kl. 19:30 - 21:00
Tirsdag d. 8. december kl. 19:30 - 21:00
Tirsdag d. 15. december kl. 19:30 - 21:00
Tirsdag d. 22. december kl. 19.30-21.00
Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektleder på på jmj@ungtilung.com 💌
Mød dine værter

Anna-Laura T. (hun/hende)
Jeg er en 28-årig nordjyde (nemt at høre siger folk) og bor i Aarhus med min kæreste. Til dagligt læser jeg cand.it i Webkommunikation på SDU i Kolding og udnytter enhver mulighed for at tage mit strikketøj frem, da jeg elsker at bruge mine hænder og koble af med noget kreativt. Derudover bliver min fritid brugt på vinterbadning, saunagus og træning i Aarhus 1900, og jeg sætter stor pris på alt det, foreningslivet kan tilbyde. Jeg er generelt et meget socialt menneske og nyder at tilbringe tid med familie og venner, som betyder meget for mig.

Lotte T. (hun/hende)
Mit navn er Lotte, jeg er 31 år gammel, jeg arbejder med digital marketing og har en kandidat i kommunikation. Men endnu vigtigere end det, så er jeg en kæmpe film og musik nørd, og så er jeg et popkulturleksikon. Derudover så har jeg også en meget kreativ sjæl. Jeg laver både perler, strikker, maler og har lige lært mig selv at hækle. Jeg nyder at snakke om alt og intet, og hos mig er der altid plads til at være lige præcis den, du er. Der er plads til alle hos mig, og det vigtigste er, at vi hygger os.


